top of page

Automatisk plantegenkendelse i Portugal

På en fantastisk 15 km strækning af den portugisiske kyst står to særlige klippeplanter (Convolvulus fernandesii og Euphorbia pedroi), som ikke findes andre steder på jorden, over for udryddelse. Den største trussel kommer fra en dominerende invasiv art, der dækker klipperne som et tæppe og kaldes 'isplanten' eller Carporboruts edulis. Adgang til de stejle klippesider udgør en udfordring for deres bevarelse, og Mossy Earth benytter sig derfor af lokale klatrere, som hjælper til i fjernelsen af de invasive arter. 

0000'.png
cliff.png

Da adgangen til områderne hvor disse planter vokser er meget begrænset pga. de stejle skrænter, er det derfor også svært at vide hvor man skal fokusere en rydningsindsats. Derfor har Mossy Earth og jeg lavet et pilot-projekt, som skulle undersøge hvorvidt det var muligt at opstille en klassifikationsalgoritme til at finde både Euphorbia pedroi og Carporboruts edulis, for at i fremtiden kunne effektivisere de frivillige kræfter. 

© Mossy Earth

Forsøget, som blev udført på to forskellige ca. 4-500 meter kyststrækninger viste, at det er muligt at detektere Carpobrotus edulis med klassifikationsalgoritmer baseret på dronefotos. På grund af det højopløselige dronekort leveret af Mossy Earth, tyder eksperimentet på, at det er muligt at opdage både store måtter og små skud. Håbet er, at hele den 15 km lange kyststrækning i fremtiden vil blive kortlagt og dens indhold klassificeret med den udviklede algoritme. Ved mere præcist at finde store måtter og små skud af Carpobrotus edulis med klassifikationsalgoritmer kan de frivillige klatreres indsats forbedres betydeligt i fremtiden.

Du kan se mere om Mossy Earths fantastiske arbejde for en stærkere biodiversitet rundt om i verden på deres hjemmeside eller YouTube kanal.

Logo_of_YouTube_(2015-2017).svg.webp
bottom of page