top of page

Ydelser

Irgens-Møller Rådgivning kan hjælpe med alt fra opmåling og kortlægning af landbrug til kortlægning, rådgivning og analyse af naturområder, herunder NATURA 2000 naturtyper og §3 beskyttet natur. Oplæring i brugen af droner i naturforvaltning tilbydes til private og offentlige virksomheder. Jeg tilbyder også videoformidling af jeres naturprojekter. Send en mail eller ring for en gratis og uforpligtende samtale om netop dit projekt.

Droneopmåling- og kortlægning

rosa.png

Hos Irgens-Møller Rådgivning  tilbyder jeg komplet kortlægning af lysåbne NATURA 2000 naturtyper og §3 beskyttet natur, samt kortlægning, dækningsgrad og analyse af naturtypekarakteristiske strukturtyper og kortlægning af invasive plantearter, såsom rynket rose. Med en dronekortlægning kan der opnås en GSD (pixelstørrelse) på 1.4x1.4 cm sammenlignet med GeoDanmarks 10x10 cm og 12x12 cm. Den høje opløsning gør det muligt at se detaljer der bliver mistet i den grovere kortlægning fra GeoDanmark. 

Kortlægningen foregår både i det visuelle lysspektrum, samt det nærinfrarøde, som gør det muligt at finde invasive arter baseret på deres lysrefleksion og vurdere eutrofieringsgraden hos terrestriske planter. Man kan derved spare enorme mængder af tid og ressourcer i felten ved at få kortlagt de invasive arter med droneteknologi.

​

Højdekortlægning og hydrologimodellering

Højdekortlægning og hydrologimodellering er en del af den komplette naturkortlægning og kan bruges til at danne overblik over komplekse terræn. Ved højdekortlægningen med Mavic 3M dronen fås en horisontal og vertikal præcision på under 2 cm med en pixelstørrelse på 3x3 cm. Sammenlignet med Danmarks Højdemodels pixelstørrelse på 30x30 cm fås en op til 10 gange bedre model.

Den bedre model gør det muligt for mig at lave langt mere præcise hydrologianalyser i SCALGOlive, som kan vise områdets hydrologiske forhold og kan være den skelsættende parameter for at øge naturkvaliteten, samt være altafgørende for forhåndsundersøgelse af byggeriprojekter. 

​

nyord_edited.png
bottom of page